Toscana, Sangiovese og Chianti Classico. Det er en kombination, der har givet os nogle af Italiens mest kendte rødvine.
Chianti kan både være saftig og frugtig eller mere klassisk med syrlige kirsebær, urter og tydelige tanniner. Fælles for de gode vine er, at de er skabt til mad. Sæt pasta, tomat, krydderurter eller et godt stykke kød på bordet, og Chianti føler sig hurtigt hjemme.
Kun omkring 12 kilometer fra middelalderbyen Siena ligger Canonica a Cerreto. Vinhuset har 21 hektar vinmarker og producerer omkring 150.000 flasker om året. Størstedelen af produktionen er Chianti Classico og Chianti Classico Riserva.
Sangiovese er hoveddruen. Hos Canonica a Cerreto får den i nogle af vinene selskab af internationale druesorter som Merlot og Cabernet Sauvignon.
Vinmarkerne ligger omkring 350 meter over havet på sydvendte skråninger. Forskellen mellem de varme dage og køligere nætter hjælper druerne med at modne, samtidig med at de bevarer friskhed og syre.
I 2003 byggede vinhuset nye, moderne vinkældre. Indtil da havde man benyttet gamle kældre med en historie, der strækker sig omkring 1.000 år tilbage.
Chianti har gennemgået en stor kvalitetsudvikling.
Moderne udstyr og større fokus på arbejdet både i vinmarken og kælderen har givet producenterne bedre muligheder for at styre kvaliteten.
Også sammensætningen af vinene har ændret sig. Tidligere var det almindeligt at blande grønne druer i Chianti. I dag kan producenterne i stedet vælge at lave Chianti Classico på 100 % Sangiovese, og den stil er blevet mere udbredt.
De klassiske bastflasker, som mange forbinder med Chianti, er samtidig blevet et mindre almindeligt syn. Måske husker du dem fra dengang, hvor den tomme flaske fik et stearinlys i toppen og langsomt blev dækket af farvet voks.
Chianti har altså forandret sig – både i flasken og udenpå.
Groft sagt kan Chianti bevæge sig mellem en moderne, frugtrig stil og et mere traditionelt udtryk.
I de mere moderne vine kan du møde smag og duft af:
Sorte kirsebær
Blommer
Morbær
Moden, saftig frugt
Den mere traditionelle stil kan blandt andet byde på:
Syrlige og bitre kirsebær
Tomat
Violer
Teblade
Urter
Der findes selvfølgelig masser af nuancer mellem de to yderpunkter.
Producenterne kan også vælge forskellige typer fade. Store, ældre træfade giver typisk en anden påvirkning end små, nyere franske egetræsfade, som kan tilføre mere tydelige aromaer fra træet.
Hvis du leder efter rødvin til italiensk mad, er Chianti et rigtig godt sted at starte.
Sangiovese har typisk både frisk syre og mærkbare tanniner. Det gør vinen velegnet til mad, fordi syren spiller godt sammen med eksempelvis tomat, mens tanninerne fungerer godt til kød og retter med masser af smag.
Især tomat og middelhavsurter er gode venner med Sangioveses karakteristiske kirsebærpræg.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor Chianti og det toscanske køkken har fulgtes ad så længe.
Chianti og Chianti Classico er ikke bare to betegnelser for præcis den samme vin.
Chianti Classico kommer fra det historiske område mellem Firenze og Siena. Det oprindelige Classico-område var centreret omkring blandt andet Castellina, Gaiole og Radda og er siden blevet udvidet.
Det er her, nogle af områdets mest kendte Sangiovese-vine bliver produceret.
Det store Chianti-område rummer meget forskellige forhold. Højde, jordbund, placering og retningen på vinmarkerne varierer betydeligt, og derfor kan der også være stor forskel på vinene.
Du kan med andre ord ikke regne med, at to flasker Chianti smager ens, bare fordi de deler navnet på etiketten.
Riserva er næste betegnelse, du ofte møder på flaskerne.
Chianti Classico Riserva skal have længere modning, før vinen frigives. Den ekstra tid kan give vinen mulighed for at udvikle større kompleksitet og et mere modent udtryk.
Producenterne kan blandt andet arbejde med store traditionelle egetræsfade – botti – eller mindre barriques.
Hos Canonica a Cerreto gæres vinene på rustfri ståltanke og lagres efterfølgende på mindre fade.
Gode Chianti Classico Riserva-vine kan desuden udvikle sig flot ved yderligere lagring på flaske.
Gran Selezione er en betegnelse for Chianti Classico, som placerer sig i toppen af kvalitetsstigen.
Her stilles der blandt andet krav til druernes oprindelse og vinens modning. Tanken er at fremhæve særligt ambitiøse vine fra Chianti Classico.
Gran Selezione skal have mindst 30 måneders modning, før vinen frigives.
Det er vine, der ofte har potentiale til at udvikle sig videre i kælderen. Har du tålmodighed, kan der derfor være god grund til ikke at åbne alle flaskerne med det samme.
Chianti er et stort område, og jordbunden varierer markant fra sted til sted.
Hos Canonica a Cerreto består jorden blandt andet af ler og kalksten, og druerne høstes med håndkraft.
Forskellene i jordbund, højder og placering er en vigtig forklaring på, hvorfor Sangiovese kan få så mange forskellige udtryk inden for Chianti.
Vinteren 1956 står som et dramatisk kapitel i Toscanas historie.
En voldsom frost gjorde enorm skade på områdets oliventræer og vinmarker. Mange indbyggere blev tvunget til at forlade området, og gårde, villaer, klostre og borge blev efterladt.
I dag er billedet et helt andet. Toscana er igen et levende vinområde og et af Italiens mest berømte rejsemål for dig, der holder af vin, mad og smukke landskaber.
Chianti Classico er en alsidig madvin, men den er især god, når retten har syre, krydderurter eller godt med smag.
Prøv Chianti Classico til:
Pasta med tomatsauce
Pizza
T-bone steak og andre oksebøffer
Kraftige ragouter med krydderurter
Vildt
Kalvelever
Retter med svampe
Du behøver altså ikke gøre det kompliceret. En god Chianti, en tallerken pasta med tomat og parmesan og godt selskab kan være mere end rigeligt.