Når vinelskere taler om Old World og New World, handler det først og fremmest om vinens geografiske oprindelse. Men bag de to begreber gemmer sig også forskellige traditioner, klimaforhold og tilgange til vinproduktion.
Tidligere blev europæiske vine ofte betragtet som de eneste "rigtige" kvalitetsvine, mens oversøiske vine blev anset som mindre raffinerede. I dag er billedet langt mere nuanceret. Der produceres vine i verdensklasse på begge sider af kloden, og forskellene handler i højere grad om stil end om kvalitet.
Vin har været produceret i Europa i flere tusinde år, og mange af verdens mest kendte vinområder ligger fortsat her. Da europæiske immigranter begyndte at dyrke vin i blandt andet Nord- og Sydamerika, Australien og Sydafrika, tog de både druesorter og vintraditioner med sig.
De samme druer udviklede sig dog anderledes under nye klimaforhold. Sol, temperatur og jordbund gav vinene et nyt udtryk, og med tiden opstod betegnelsen New World om de oversøiske vinlande.
Old World dækker over de traditionelle europæiske vinproducerende lande, blandt andet:
Her spiller oprindelsen en central rolle. Mange vine produceres efter strenge regler for, hvilke druesorter der må anvendes, hvordan vinene fremstilles, og hvor de må produceres.
Begrebet terroir er en vigtig del af vintraditionen. Jordbund, klima, højde og lokale dyrkningsmetoder er med til at give hver vin sit særlige udtryk.
Generelt forbindes Old World-vine ofte med:
Det betyder ikke, at alle europæiske vine smager ens – tværtimod. En Riesling fra Mosel har meget lidt til fælles med en Amarone fra Veneto eller en kraftig Priorat fra Spanien.
New World omfatter blandt andet:
Vinproduktionen er yngre end i Europa, og lovgivningen omkring druesorter og produktion er ofte mindre restriktiv. Det giver vinmagerne større frihed til at eksperimentere.
Mange af områderne har desuden et varmere klima med flere stabile solskinstimer. Det giver typisk mere modne druer og vine med større frugtintensitet.
New World-vine beskrives ofte som:
Der findes naturligvis mange undtagelser. New Zealand producerer eksempelvis kølige og mineralske vine, mens dele af Californien og Chile også byder på elegante vine med stor finesse.
Ofte ja – men ikke altid.
Klimaet har stor betydning for vinens stil. Køligere områder giver som regel højere syre, mere friskhed og en slankere struktur, mens varmere områder giver mere moden frugt, blødere tanniner og ofte en højere alkoholprocent.
Derfor kan samme druesort udtrykke sig meget forskelligt.
Et godt eksempel er Syrah og Shiraz:
Ingen af vinene er nødvendigvis bedre end den anden – de repræsenterer blot forskellige stilarter.
Den opfattelse lever stadig hos nogle vinelskere, men den holder ikke længere.
I dag produceres der vine på højeste internationale niveau over hele verden. Mange af de mest prestigefyldte producenter uden for Europa konkurrerer direkte med de klassiske europæiske vinhuse.
Kvalitet afhænger langt mere af producenten, markarbejdet, årgangen og vinmagerens håndværk end af hvilket kontinent vinen kommer fra.
Et afgørende øjeblik kom i 1976, da den berømte Judgment of Paris blev afholdt.
Ved en blindsmagning vurderede nogle af Frankrigs mest respekterede vinskribenter og dommere vine fra Californien og Frankrig uden at kende deres oprindelse.
Til stor overraskelse vandt de californiske vine både konkurrencen for rødvin og hvidvin.
Smagningen blev et vendepunkt og viste, at kvalitetsvin ikke længere var forbeholdt Europa.
Old World og New World skal ikke ses som modsætninger.
Mange europæiske producenter arbejder i dag med moderne teknikker, mens flere oversøiske vinhuse dyrker klassiske metoder og stor respekt for terroir.
Derfor er grænserne blevet mindre tydelige end tidligere.
I sidste ende handler valget ikke om, hvilken del af verden vinen kommer fra, men om hvilken stil du bedst kan lide.
Hos Vildmedvin finder du både klassiske europæiske vine og spændende flasker fra resten af verden. Uanset om du foretrækker elegant Bourgogne, kraftig Barossa Shiraz eller frisk Sauvignon Blanc fra New Zealand, er der masser af gode vinoplevelser at gå på opdagelse i.