Amarone er en vin, man lægger mærke til. Stor, intens og koncentreret med masser af moden frugt, krydderier og varme – og ofte med en kompleksitet, der gør den til lidt af en oplevelse i glasset.
Hjemstedet er Valpolicella i Veneto i det nordøstlige Italien. Her har lokale druer som Corvina gennem generationer dannet grundlag for alt fra den friske Valpolicella Classico til fyldig Ripasso, sød Recioto og selvfølgelig områdets store stjerne: Amarone.
Amarone har sin helt egen stil. Vinene er typisk kraftfulde og koncentrerede med stor frugtrigdom og en forholdsvis høj alkoholprocent.
I en vellavet Amarone kan du blandt andet finde aromaer og smagsnuancer af:
De bedste vine kombinerer den modne og koncentrerede frugt med tilstrækkelig friskhed og syre til, at helheden stadig føles balanceret.
Det er netop balancen, der adskiller en stor Amarone fra en vin, der blot er tung og alkoholrig.
En vigtig del af hemmeligheden bag Amarone ligger i måden, druerne behandles på efter høsten.
Druerne tørres, så en del af vandet fordamper. Dermed bliver sukker, aroma og smagsstoffer mere koncentrerede, inden druerne gæres til vin.
Det giver Amarone dens karakteristiske fylde, koncentration og høje alkohol.
Metoden kræver både tid, arbejde og en stor mængde druer. Det er en væsentlig forklaring på, hvorfor Amarone typisk koster mere end almindelig Valpolicella.
Corvina er en af de vigtigste druer i Valpolicella og spiller en central rolle i Amarone.
Druen er kendt for sin karakteristiske kirsebærfrugt og gode syre, som er vigtig i så koncentreret en vintype.
Den kombineres typisk med andre lokale druer, så producenten kan skabe den ønskede balance mellem frugt, struktur, aroma og friskhed.
Ripasso bliver ofte beskrevet som "Amarone-light".
Det giver på sin vis god mening, fordi Ripasso typisk har mere fylde og koncentration end en klassisk Valpolicella, men ikke når samme kraft som Amarone.
Ripasso fremstilles ved, at Valpolicella-vin får ekstra kontakt med resterne fra produktionen af Amarone eller Recioto. Det sætter gang i en ny proces, som tilfører vinen mere fylde, alkohol, smag og struktur.
Resultatet er en vin med noget af Amaronens karakter – bare i en lettere stil.
Ripasso kan være fyldig, blød og frugtrig med noter i retning af:
Stilen varierer dog betydeligt fra producent til producent.
Nogle Ripasso-vine er elegante og balancerede, mens andre går efter maksimal modenhed og sødmefuld frugt. Derfor er producenten værd at holde øje med, når du vælger Ripasso.
Valget afhænger især af, hvor kraftig en vin du ønsker – og hvad du skal spise til.
Amarone er det oplagte valg, når du vil have maksimal koncentration, kompleksitet og fylde.
Ripasso er ofte lettere og mere alsidig til middagsbordet. Den kan være et godt valg, når du gerne vil have noget af Amaronens modne karakter, men uden helt samme tyngde.
Ripasso er samtidig typisk billigere end Amarone.
Både Amarone og Ripasso kan have godt af luft.
Især en kraftig eller ung Amarone kan med fordel hældes på karaffel et par timer før servering. Det giver vinens koncentrerede aromaer mulighed for at åbne sig.
Ripasso kan også vinde ved lidt luft, særligt hvis den virker lukket lige efter åbning.
Har du ikke en karaffel, kan du sagtens bruge en almindelig glaskande. Det vigtigste er kontakten med ilt – ikke hvor fancy beholderen er.
Amarone kræver mad med noget pondus.
Den koncentrerede frugt, alkohol og fylde kan hurtigt overdøve en sart ret. Gå derfor efter kraftige smage og gerne mad med fedme og intensitet.
Amarone passer eksempelvis godt til:
Amarone kan også være en vin, der nydes alene efter middagen, hvis du holder af store og intense rødvine.
Ripasso er generelt lettere at sætte til mad.
Prøv den eksempelvis til:
Her får du stadig masser af smag, men ofte i en form, der er nemmere at kombinere med almindelige middagsretter.
Valpolicella kan også være sød.
Recioto della Valpolicella fremstilles af tørrede druer, men i modsætning til Amarone får gæren ikke lov til at omdanne alt sukkeret til alkohol.
Der bliver derfor restsukker tilbage i vinen.
Resultatet er en intens og sød vin med smagsnuancer af blandt andet:
Recioto er oplagt til desserter med mørk chokolade.
Den kan også være fremragende sammen med kraftige blåskimmeloste, hvor vinens sødme spiller op imod ostens salt og intensitet.
Tænk lidt i samme retning som en sød, frugtig portvin, når du vælger mad til Recioto.
Ikke al vin fra Valpolicella er stor, mørk og koncentreret.
Valpolicella Classico viser en langt lettere og friskere side af området.
Her finder du typisk saftige rødvine med smag og duft af blandt andet:
De er ofte bedst, mens frugten stadig er ungdommelig og levende.
Når der står Classico på en Valpolicella, betyder det, at vinen kommer fra områdets historiske kernezone.
Det er altså først og fremmest en geografisk betegnelse.
Producenten spiller stadig en afgørende rolle for kvaliteten, så Classico på etiketten er ikke i sig selv en garanti for, at vinen passer til netop din smag.
Du kan også møde betegnelsen Valpolicella Superiore.
Her er der tale om en vin med mere struktur og tyngde end den helt lette Valpolicella-stil. Den kan være et godt valg, hvis du ønsker mere fylde, men ikke nødvendigvis vil helt op i Ripasso eller Amarone.
Den friske Valpolicella-stil er oplagt til det lettere italienske køkken.
Prøv den til:
Den friske frugt og syre gør Valpolicella til en dejlig madvin, især når retten ikke kræver den massive fylde fra Amarone.
De fire vintyper kommer fra samme område og deler flere druer og traditioner, men smagsoplevelserne er meget forskellige.
Valpolicella er den friske og saftige stil til lettere retter.
Ripasso giver mere fylde, moden frugt og krydderi.
Amarone skruer op for koncentration, alkohol, kompleksitet og intensitet.
Recioto tager den tørrede frugt i en sød retning og er oplagt til dessert og ost.
Det er netop denne spændvidde, der gør Valpolicella så fascinerende. Fra et saftigt glas rødvin til pizzaen til en stor Amarone, der kræver både tid og opmærksomhed, er der masser at gå på opdagelse i.