Om produkten
La Festeggiata, Bianco – eller som vi kalder den, La Feste-Cha Cha – er en vin, du får lyst til at danse til. Denne unikke toskanske hvidvin er lavet på Sangiovese, vinificeret som hvidvin – altså uden skalkontakt – hvilket giver et spændende og lidt utraditionelt udtryk med masser af personlighed.
Vinen åbner med delikate aromaer af hvide kirsebær, citrus og vilde italienske urter, og byder på en tør, elegant smag med medium syre og en let, næsten sprød struktur. I munden finder du noter af stenfrugt, citron og et diskret strejf af krydderi i afslutningen. Den er både terrassevenlig og en god ledsager til lette retter med fisk, skaldyr eller grillede grøntsager.
La Festeggiata er et levende bevis på, at Toscana også kan levere overraskende og komplekse hvidvine med charme og kant.